NORDSJÆLLANDS HUNDESKOLE

FOREDRAG

Foredrag med adfærdskonsulent Bruno Skov Jensen

1. Hundeadfærd og hundepsykologi

Foredraget tager sigte på at bibringe deltagerne en større indsigt i hundens adfærd / psykologi for derved at opnå en større glæde i samværet for både hund og ejer. Adfærdskonsulent Bruno Skov Jensen vil under foredraget komme ind på bl.a. : Hvorfor splitter hunden hjemmet ad, når den er alene? Hvad er den neurotisk hund? Hvad er territorieafgrænsning? Hvad er naturlig / unaturlig dominans? Hvilke krav stilles der af hunden til bolig / omgivelser? Hvordan får man en rolig / vagtsom hund? Stimulering og understimulering, betingede og indlørte mønstre mm. Efter foredraget vil der blive mulighed for at stille spørgsmål.

2. Hundens sprog og sanser

Dette foredrag fortsætter, hvor foredrag 1 stopper. Bruno Skov Jensen går dybere ind i de forskellige problematikker og vil trække paralleller mellem vildhunde / tamhunde, og sammenligne hunde- og menneskeadfærd. Foredraget giver en bred indføring i hundens kropssprog og lyde, medfødt og indlært adfærd, og hvor disse skaber problemer i samværet med mennesket, og hvor vi kan anvende dem til positivt samarbejde.

Efter begge foredrag vil der være tid til spørgsmål, og evt. at få gennemgået egne problemsituationer.

3. Træning og motivation

Foredraget indeholder bl.a. træningsprincipper, procesorienteret / instinktrelaterede træningsmetoder, aldersbetinget træning, hvalp, unghund og voksne hunde. Vedligehold og træning af gammel hund samt lidt om ”de sidste dage”. Anskaffelse af ny hund – hvornår.

Efter foredraget vil der være tid til spørgsmål.

Foredrag kan også bestilles af private eller skoler.

Adfærdskonsulent Bruno Skov Jensen - Tlf. 50 10 64 44